Korkproduktionens historie

Brugen af kork går tusinder af år tilbage. Allerede i det gamle Egypten, Grækenland og Rom blev kork brugt til at forsegle amforer og krukker. Romerne brugte også kork til sandaler, fiskenet og husbyggeri. Korkegetræet var et værdsatt træ i de mediterrane kulturer.

Det var dog først i det 17. århundrede, at kork for alvor blev kommercielt vigtigt — takket være munken Dom Pérignon, der angiveligt populariserede brugen af korkpropper til champagneflasker. Fra dette tidspunkt voksede efterspørgslen på kork eksplosivt.

I det 18. og 19. århundrede voksede korkproduktionen til en stor industri, primært i Portugal og Spanien. Fabrikker blev etableret til at forarbejde korkbark til vinpropper, isoleringsmateriale og gulvbelægning. Portugal cementerede sin position som verdens førende korkproducent.

I de seneste årtier har kork fundet nye anvendelser. Korklæder bruges i stigende grad som et naturligt alternativ til dyrelæder i modeindustrien — til tasker, punge, smykker og accessories. Denne udvikling har givet korkindustrien et nyt liv og åbnet nye markeder.

Med stigende interesse for naturlige materialer og alternativer til dyrelæder og plastik er korks fremtid lovende. Innovation inden for korkforarbejdning skaber nye muligheder — fra arkitektur til teknologi — og gør kork til et af de mest alsidige naturlige materialer i verden.